Vigtig info omkring parkering

Vi har siden den første ølfestival i Lokomotivværkstedet haft mulighed for at tilbyde vores udstillere en fordelagtig parkeringsordning.

Desværre har Apcoa valgt – med meget kort varsel – at fordoble prisen, hvilket reelt betyder, at et periodekort til hele festivalen vil koste mere end 700 kr. Vi har klaget til Apcoa over denne – efter vores opfattelse – urimelige prisstigning men uden held.

På den baggrund har vi valgt, at vi i år IKKE kan tilbyde det fordelagtige periodekort.

Har du allerede bestilt et periodekort hos os, bliver du naturligvis ikke opkrævet for det.

Derfor så skal I selv sørge for at betale for parkering – enten via diverse app’s eller via parkeringsautomaten ved Lokomotivværkstedet.

Vi gør opmærksom på, at der skal betales så snart I ankommer til parkeringspladsen – både ved opsætning og nedtagning.
Med denne løsning betaler I alene for den tid, som I holder der. Prisen er fra 20 kr. pr time – dog maximalt kr. 200 pr. døgn

Hvem har den flotteste stand på Ølfestivalen?

Vi ved, at I alle gør jer umage for at lave en flot stand til Ølfestivalen. Vi har her på falderebet besluttet at kåre ølfestivalens flotteste stand i år. Vinderstanden får halv pris på næste års Ølfestival-stand. Juryen består af festivalledelsen og vi kårer vinderen ved efterfesten fredag aften kl. 23.30.

Snart deadline for bestilling af mad

Husk du som udstiller kan bestille mad, ekstra udstillerarmbånd og entrébilletter til dine egne gæster og samarbejdspartnere mv. senest den 15. maj.

Praktiske oplysninger

Opsætning i hallen i Lokomotivværkstedet

Torsdag den 19. maj fra kl. 14 – 20
Fredag den 20. maj kl. 8 – 11
(aflevering af varer, øl og stand-inventar til hallen kan ske fra torsdag den 19. maj kl. 10.00 – 20.00)

Nedpakning i hallen i Lokomotivværkstedet

Lørdag den 21. maj fra kl. 23 – 01
Søndag den 22. maj fra kl. 8 – 13

Poletafregning til udstillerne

Som udstiller får man i afregning 8,00 kr. ex. moms pr. indleveret polet.
En polet koster 10,00 kr. inkl. moms.

Aflevering og vejning af poletter skal ske fredag og lørdag aften mellem 23.00 og 23.30 i stand B-3 (DØE- butikken) Kvittering gives og endelig udstillerafregning forventes afsluttet medio juni 2022.

Lager

Der stilles lagerfacilitet til rådighed. Svarende til ca.1 – 2 europalle størrelse pr. udstiller.

Udstiller-care

Vi vil i år give jer lidt ekstra service 🙂
Så vi har nogle søde frivillige, som under festivalen vil komme rundt til jer på standene med kildevand, kaffe og frugt/snacks.

Udstillerområde

På det platteau, som ligger ud for standene B-04 og B-05, der er I velkomne til selv at hente kaffe/te, vand/øl og jeres forudbestilte mad

Udstillerarmbånd

Som udstiller får du det antal armbånd, der svarer til standens kvadratmeterstørrelse. Flere armbånd kan tilkøbes.

Henter standplan... Brug fingrerne til at zoome og flytte standplanen.
(Klik her for at lukke dette tooltip)