Forberedelserne er i fuld gang og vi kan efter nytår præsentere nye tiltag på ølfestivalen, som skal gøre det endnu mere attraktivt at komme som gæst og udstiller.
Den 15. januar åbner vi op for:
- Indrapportering fra dig af hvad I har brug for af strøm, salg af jeres varer og anden information
- Forudbestilling af mad. Vi gør det lidt mere enkelt i 2024
- Et af vores nye tiltag, er at vi får tre foodtrucks i haven, som supplement til MadmedOmtankes madbod i hallen. Her kan man i hele festivalens åbningstid og ligeledes i pausen for udstillere købe henholdvis dansk, sydamerikansk og amerikansk streetfood inkl. vegetarisk og vegansk.
Nedenfor kan du se menukortet fra Madmedomtanke :
Førudstillerhyggefest
I år vil vi forsøge os med at mødes med jer inden det hele begynder, nemlig med en torsdagsaftenhygge fra 19-22, når de fleste stande er sat op og hvor vi dækker op til fællesspisning. Man kan enten bestille en tapasplatte via os til 130,00 ex. moms pr. person eller medbringe til sig selv. Vi sørger for godt øl og hyggelig stemning.
Tilmeldingen til dette begynder den 15. januar frem til den 15. maj 2024 på finder du her:
Vi har i 2024 valgt at få blok B gjort lidt mere interessant, så standpladserne vender mod hinanden i stedet for at stå med ryggen til hinanden. I kan se hvordan det eksempelvis kan se ud her under.
Vi har enkelte ledige stande tilbage, hvis I kender nogen som kunne være interesseret.
Og så har vi en bøn til alle jer, som også havde en stand i 2023. I må meget gerne logge jer på Ølfestival.dk og ajourføre jeres tekster og standnumre, så gæsterne ved, at det er 2024 det drejer sig om.
Til sidst vil vi gerne ønske jer en dejlig jul🎄 og et godt nytår🎆 og ser frem til at mødes med jer til næste år i Lokomotivværkstedet.
Mange hilsner fra festivalledelsen/ Rie Sørensen
Har I spørgsmål eller andet, er I altid velkommen til at kontakte Ølfestival-koordinator Rie Sørensen på
eller på 4582 3400, kl. 9-12 på hverdage.