Et tilfældig møde en lørdag sidst i juli 2017 førte til en god idé, som det så ofte gør, når der kommer en øl eller to på bordet.
– Vi laver et bryghus i Frederikshavn!
Der var historien formentlig stoppet, hvis det ikke lige var fordi, de to hovedpersoner er diplombrygger Kent Boalth og entreprenør Lars Trie. Selv om de aldrig havde mødt hinanden forinden, fastholdt de ideen, og 21. august 2017 var Frederikshavn Bryghus af 2017 A/S en realitet.

Frederikshavn Bryghus er for alle, der sætter pris på et godt glas øl, brygget på kvalitetsråvarer og efter gamle traditioner.

Selve bryghuset er på godt 600m2, fordelt på hal med bryggeri/tanke til øl samt lager, derudover ét besøgslokale med bar, køkkenfaciliteter samt toiletter.
Bryghuset har kapacitet til at brygge 220.000 liter øl årligt, men ambitionen er, at mængden kontinuerligt skal øges år for år.

I januar 2019 valgte Kent Boalth, at søge nye udfordringer, og vi var så heldige, at få Tom Schafferhans som ny brygmester på Frederikshavn Bryghus – Tom kommer fra en lign. stilling hos Søgaards Bryghus i Aalborg.

Tom´s første øl hos Frederikshavn Bryghus blev “Én Ommer”, som blev brygget på den første arbejdsdag, siden er sortimentet vokset til 9 forskellige øl, og der kommer løbende nye til.

Henter standplan... Brug fingrerne til at zoome og flytte standplanen.
(Klik her for at lukke dette tooltip)