Naturfrisk A/S – Ørbæk Bryggeri

Er du ikke oprettet?

Så klik på knappen og opret en bruger. Det er nemt og hurtigt.

Vælger du, at modtage vores nyhedsbrev, bruger vi din mailadresse til det. Gør du ikke, bruger vi den kun til, at du kan logge ind.

Siden 1906 er der blevet brygget øl på det lille bryggeri i Ørbæk. Det startede som et malt- og hvidtølsbryggeri, og bryggeriet blev især kendt for dets stakitøl, som blev fremstillet af røgmalt fra bryggeriets eget malteri. I 1996 overtog Niels og Nicolai Rømer Ørbæk Bryggeri, og startede en produktion af økologisk sodavand og juice under navnet Naturfrisk.

I 2001 genoptog Niels og Nicolai ølproduktionen med økologiske råvarer. Visionen med bryggeriet har siden dengang været at udbrede kendskabet til de mange smagsvarianter af øl og til ølbrygningens håndværksmæssige traditioner.

Hemmeligheden bag godt øl er på samme tid enkel og kompleks. Øl brygges på malt, humle, gær og vand. Men det, der frembringer kvalitetsøl, er råvarernes beskaffenhed og selve brygmetoden. Godt øl kommer af klart vand, god malt, herlig humle og den bedste gær.

Råvarerne udvælger vi med omhu – og erfaring, håndelag samt sans for sammensætning af ingredienser skaber vores brygmetode. En anden væsentlig bestanddel i brygmetoden er vores fantasi og lyst til at prøve, smage os frem til nye, perlende bryg. Ja, vi kan slet ikke lade være med at eksperimentere, og det resulterer i, at vi lancerer nye øltyper til glæde for entusiastiske ølelskere og ølkendere.

Naturfrisk A/S – Ørbæk Bryggeri har ikke oprettet nogen øl endnu. De er på vej, kig snart tilbage igen.