Er du ikke oprettet?

Så klik på knappen og opret en bruger. Det er nemt og hurtigt.

Vælger du, at modtage vores nyhedsbrev, bruger vi din mailadresse til det. Gør du ikke, bruger vi den kun til, at du kan logge ind.

Amuse Gueule IPA, 6,3 % vol.

Stilen er lagt når chefkokken sender sit velsmagende visitkort til den hungrende gæst. Det er derfor ikke tilfældigt at Amuse Gueule IPA er den første øl i vores Instinct Serie. På de små kedler i vores restaurant kan vi alt og gør vi alt. Denne Rug IPA danner scene for en sand ”bromance” mellem tysk og amerikansk humle. Den retryggede bayerske ”Mandarina” bliver således bedste venner med den flabede yankee ”Citra”, og en transatlantisk pagt indledes. En seriøs mængde rugmalt lægger bunden for en ordentlig humlefest, med saftige mandekram af harpiks og citrusfrugter. Indholdet af rug gør, at øllet fremstår tåget og har en olieret viskositet, samtidigt med eftersmagen bliver tør og ligetil. Ren mandehørm. Brygget i december 2018.

Overgæret. 6,3 % vol. Økologisk.

 

Rainy Day Stout, 7,1 % vol.

Det regner så rigeligt i både Irland og Amazonas junglen. Hvad giver folk under disse himmelstrøg sig til, mens det står ned i stænger, og de sidder og hænger? Kakao hjælper som bekendt på humøret, og det samme gør sig gældende for en Irish Stout, så praktikant Gustav regner den ud og vi brygger en solid sort sag med kakaonibs. Nibsene er tilsat under såvel mæskning samt senere som spritudtræk på gæringstanken, og giver en behagelig bitter kakao smag. Derudover er øllet krydret med den delikate og sære Mosaic humle, som gør, at hele arrangementet får en overtone af bitter engelsk myntechokolade i samspil med de mørke malte. Brygget i december 2017 på Pilsner, Karamel, Special B, Hvede og Chokolade Malt, samt Perle og Mosaic Humle.

Overgæret. 7,1 % vol. Økologisk.

 

Magic Dragon Hemp Lager, 5,0 % vol.

De magiske drager lever ved den bornholmske østkyst. Deres yndlingsspise er Bornholmerhamp, som vi har snuppet lidt af til denne øl. Vores Magic Dragon er en lys og legende let Lager med de fineste hampeblomster blandet med humletyperne Ariana og Callista. Krydret, saftig og magisk.

 

Laid Back Session IPA, 4,8 % vol.

En flok venner der skater et bestemt spot sammen, har en ”session”. Disse sessions kan være vilde eller ”laid back”. Vores Session IPA er til den rolige side med en smooth krop af lys malt og et godt flow af amerikanske humletyper. Grapefrugt, lime og fyrrenåle hviler i næsen og eftersmagen er tør.

Don’t Worry Hemp Ale,

Svaneke Bryghus har ikke oprettet nogen øl endnu. De er på vej, kig snart tilbage igen.