ØL RELEASE OG SMAGNING

Smag på Fanø Bryghus nyeste øl Collabator med Fanø Bryghus m.Niklas Fra Beerbloggers fredag kl 20.00

Sidste år på festivalen faldt vi i snak med Niklas fra BeerBloggers.dk. Det blev starten på idéen om en collab-øl, hvor vi sammen kunne støtte et godt formål. I februar mødtes vi på Fanø, og i løbet af en hyggelig weekend bryggede vi Collabator og ikke mindst besluttede vi, at donere pengene til Ventilen.

Collabator er en Doppelbock med et twist af røget malt og engelsk ædelhumle, båret af en karamelsød, maltet rygrad. En øl, der nydes bedst i godt selskab præcis som den blev til. Men Collabator er mere end bare en øl. 1 ud af 6 unge i Danmark føler sig alvorligt ensom. Det er alt for mange. Derfor har vi valgt at støtte Ventilen en frivillig ungdomsorganisation, der arbejder for at mindske ensomhed blandt unge. Ventilen driver 25 ung-til-ung-tilbud rundt om i landet, underviser fagpersoner og unge om ensomhed og skaber redskaber til at bygge trygge fællesskaber. Gode fællesskaber starter ofte med tryghed og ærlighed. Ventilen opfordrer til, at man tør sige, hvordan man har det og tør spørge ind til andre.

Collabator har vi selvfølgelig med på festivalen! Kig forbi vores stand på D-05, hvor den er på hanerne hele weekenden. Og hvis du vil høre mere om øllen og samarbejdet bag, så kom til vores lille smagning fredag kl. 20.00, hvor Fanø Bryghus, brygger Oskar og Niklas fra BeerBloggers.dk fortæller lidt mere. Det koster én polet og det bliver hyggeligt.

 

Tidspunkter

Se dit -program her

Fredag kl. 20.00-20.15
overskrift

Udstiller

Fanø Bryghus

overskrift

Andre aktiviteter fra Fanø Bryghus

Du kan også smage øl fra Fanø Bryghus

Avanceret søgning
[ug_unik_standplan]