Hos Danske Ølentusiaster er vi glade for, at vi igen – og for 31. gang – kan indbyde til Danmarks mest smagfulde ølfestival.
Vores ølfestival er stedet, hvor du som brygger kan møde andre bryggere, bryggerier, samarbejdspartnere og ikke mindst medlemmer af Danske Ølentusiaster.
I år begynder vi festivalen med fælles udstillerhygge torsdag aften, når I er færdige med at sætte stande op. Her er der mulighed for at hilse på udstillere og frivillige, så vi alle er klar til et par travle dage.
Vi håber, at I har lyst til at være med til endnu en ølfestival med mange år på bagen og en dedikeret fanskare, der kommer tilbage år efter år.
Rie Sørensen
Festivalkoordinator
Hent standplan som pdf
Hent prisliste
Praktisk information
Ølfestivalen består af to dage med to sessions.
Fredag d. 29. maj 2026
Første session: Kl. 11 – 16.30
Anden session: Kl. 17.30 – 23
Lørdag d. 30. maj 2026
Første session: Kl. 11 – 16.30
Anden session: Kl. 17.30 – 23
Billetter
Gæster kan i år både købe session- eller heldagsbilletter. Dog skal alle forlade hallen i den time, der er imellem de to sessions, så udstillere og frivillige kan få en ordentlig pause.
Udstilleres gæstebilletter
I kan som udstiller købe festivalbilletter til jeres gæster til 40,00 stk. ex. moms og billetgebyr. Efter ølfestivalen fakturerer vi jer de scannede billetter med 110kr. ex. moms pr. stk.
Poletafregning
Hver polet koster 15 kr. inkl. moms. I 2026 får udstillerne 11,00 kr. ex. moms i afregning efter Ølfestivalen.
Standsalg
Standene på Ølfestival 2026 er delt op i blokke fra A til E. Alle standpladser i hallen er de rå kvadratmeter, hvor I selv bygger/sætter op. Der medfølger altså ikke standopbygning, hvilket I selv skal sørge for at medbringe eller bestille hos et standfirma.
Der er ikke ekstra plads bag standene, men vi har lavet udstillerlager i et aflukket område, som I er velkomne til at bruge. Minimum en europalleplads til hver.
Til dette års ølfestival vil der i Blok A være 11 små stande/borde målrettet udstillere, som ikke før har deltaget bl.a. haandbryggere og nye mikrobryggerier. Man får plads ved et bord og kan medbringe 1 – 2 fadsølsanlæg pr. udstiller.
Dette får I
I standpakken i år er inkluderet følgende ud over selve standkvadratmeterne:
• Optagelse i festivalens online ølguide og trykte katalog
• Et antal medarbejder-/udstillerarmbånd pr. stand
• Et antal smageglas pr. stand
• Et stk. tri-stikdåse 230 Volt 10 Amp for max 2300 Watt belastning.
• Fri afbenyttelse af udstillercareområdet i Cantinaen inkl. kaffe, te, kildevand og snacks
• Gratis teknikerservice ved opsætning og under Ølfestivalen
Ekstra udstillerarmbånd og smageglas kan tilkøbes på selve Ølfestivalen.
Udstillers gæstebilletter til 150,00 kr. ex. moms pr. stk kan tilkøbes online ved brug af en tilsendt rabatkode
Standpris
Standprisen afhænger af størrelse og placering i hallen. Se fuld prisliste i skemaet eller ved online booking.
Prisen ligger mellem 450-500 kr. pr. kvm. ex. moms
Vigtige datoer for Ølfestival 2026
| 3. november 2025 | Standbooking starter. |
| 5. januar: | Sidste frist for afbud inkl. standlejen retur (minus gebyr) |
| 15. februar: | Åbner for forudbestilling af mad, parkering, og indberetning af strømønsker |
| 7. april: | Standbooking lukker. |
| 25. april: | Deadline for indberetning af inventar og forudbestilling af mad. |
| 11. maj: | Sidste frist for øl, der skal med på ølruterne |
| 28. maj: | Opsætning af stand ml. kl. 14-21. |
| 28. maj: | Fælles arrangement ml. kl. 18-21. |
| 29 maj | Opsætning fra kl. 8-11. Ølfestival |
| 30. maj: | Ølfestival. Nedtagning og nedpakning af stand fra kl. 23-01. |
| 31. maj |
Nedtagning og nedpakning af stande ml. kl. 8-14. |
Ølruter
Hvad skal man smage som gæst på Ølfestival 2026? Det er det store spørgsmål.
Heldigvis står vores kyndige ølinformanter klar til råd og vejledning, så kan vores gæster sendes afsted med en ølrute i hånden eller mobilen.
Skal dine øl nævnes på disse ølruter, så er det vigtigt, at du lægger dem op på hjemmesiden ølfestival.dk inden den 11. maj 2026.
Annoncér i Udstillerguiden
Annoncér i Udstillerguiden og kom direkte i kontakt med mange tusinde gæster på Ølfestival 2029. Gæsterne bruger guiden til at få et overblik over, hvilke udstillere, der er på Ølfestivalen, samt hvor de kan finde dem. Guiden indeholder desuden information om festivalen og om Danske Ølentusiaster.
1/1 side til kant: 3000 kr. ex. moms b148 mm h210 mm
1/2 side til kant: 1600 kr. ex. moms b148 mm h105 mm
1/4 side til kant: 900 kr. ex. moms b148 mm h52 mm
Ved spørgsmål til Udstillerguiden, kan du henvende dig til Kasper Mundt-Nielsen på eller 20304787.
For de nye
Det kan være ressourcekrævende, hvis man er helt ny, at stille med en fuld stand med øl, personale osv. Derfor er det muligt til Ølfestival 2026 at bestille en enkelt bordplads i stedet for.
Du skal selv medbringe 1-2 fadølsanlæg eller hvad du nu ellers vil skænke din øl med. Det er altså kun bordet, som er med i prisen.
Hvis du ønsker at have flere øl med, må du gerne det. På ølfestival.dk bedes du dog indikere, at øllet måske ikke er tilgængeligt hele tiden.
Prisen for en bordplads er 1000 kr. ex. moms og inkluderer:
- Optagelse i festivalens online ølguide og trykte katalog.
- To medarbejder-/udstillerarmbånd
- Tre smageglas
- Et stk. tri-stikdåse 230 Volt 10 Amp for max 2300 Watt belastning.
- Fri afbenyttelse af udstillercareområdet -Cantinaen inkl. kaffe, te og kildevand.
- Gratis teknikerservice ved opsætning og under Ølfestivalen
Krav til deltagelse for de nye
For at deltage på en af de 11 små stande (A01-A11) skal bryggeriet/udstilleren:
- Være momsregisteret og fødevaregodkendt (håndbryg undtaget)
- Må ikke have deltaget før (håndbryg undtaget)
- Være uafhængig og ikke ejet af andre
- Medbring selv fadølsudstyr.
Bestillingen af disse foregår i standbookingen.
Afbud modtaget (datoer inklusiv)
Indtil mandag d. 5. januar 2026
Forudbetalt standleje minus standgebyr returneres
Tirsdag de. 6. januar – tirsdag d. 7. april 2026
50% af standlejen minus standgebyr returneres
Tirsdag d. 7. april 2026
Standbooking lukker
Onsdag d. 8. april – lørdag d. 30. maj 2026
0 % af standlejen returneres