Ølblogger Anders Seistrup Sørensen, også kendt som ‘Beercause’ og fra podcasten ‘Der er et Øldigt land’, var meget begejstret for Ølfestival 2023.
Af Anders Seistrup Sørensen
2023 bød på den allerbedste Ølfestival nogensinde – det er i hvert fald mit postulat. Det er jo en 100 % subjektiv oplevelse, som er baseret på mine relative få samples, da jeg kun har deltaget siden 2017. Men ikke desto mindre vil jeg forsøge at argumentere for, hvorfor det også objektivt er 100 % korrekt.
For det første var udvalget enormt bredt med over 700 forskellige øl, og selvom jeg – baseret på mine andensdagstømmermænd i skrivende stund – virkelig gav det et ihærdigt forsøg på at komme igennem så mange som muligt, i alle fire sessions, føler jeg stadig, at jeg slet ikke nåede langt nok rundt. Har der nogensinde været så mange øl og så mange stilarter? Jeg tvivler!
For det andet har de danske bryggerier aldrig været dygtigere, og det kunne smages! Kvaliteten var det højeste i de år, jeg har været på festivalen. Vi blev budt på både fadlagret klasseøl, øl der blev udgivet på festivalen, vintage øl fra gemmerne, og øl der var blev fundet frem kun til Ølfestival 2023, og allerede er blevet gemt væk igen, for først at få en officiel udgivelse senere på året, når #BarleyWember nærmer sig, hvilket jeg oplevede hos både Det Lille Bryggeri og Ugly Duck.
For det tredje var der de (vist nok) første forsøg med session-released øl, altså øl der kun var tiltænkt at skulle blive serveret i én enkelt session. Det er en af de ting, jeg synes gør det ekstra spændende at sætte mig ind i udvalget FØR en festival, da man jo ikke ønsker at gå glip af det eksklusive øl. Det kunne jeg godt tænke mig, at flere bryggerier begyndte at arbejde med fremover for enkelte af deres haner – ikke dem alle. Jeg fornemmede da også en del hype for de session-releases som Bad Seed (BA Adambier) og Pleasanti Street (BA Brotus) havde med.
For det fjerde var det en god idé med det nye tiltag om at uddele prisen som Årets Håndbrygger på festivalen. Det gjorde nemlig, at antallet – og ikke mindst niveauet – af håndbryggere var eksploderet. Der var masser af gyldne dråber at hælde i sig der.
Man kan jo håbe, at flere af håndbryggerne de kommende år tilslutter sig de unge, fremadstormende bryggerier, som der var at finde i år, heriblandt Hazy Bear, Brewsketeers, Too Old To Die Young og Stepping Stone. Der er nemlig altid mange spændende øl at smage blandt de unge bryggerier, da de ofte leger meget med øltyperne. Det var også tilfældet i år, og det smagte skønt, hvilket er femte argument.
Sjette argument er, at vi virkelig var begunstiget af det danske vejr, som viste sig for sin bedste side, hvilket betød, at gæsterne kunne trække udenfor. Det gav luft indimellem boderne, så gæsterne havde tid til hyggelige snakke med bryggerne, som dermed fik god mulighed for at kunne præsentere deres øl. At have tid med bryggerne er noget jeg personligt savner til MBCC, hvor presset i køerne gør, at man ikke lige stopper op hos bryggeren og har 2-3 minutters tid til at spørge ind til øllet.
Og de gæster, der så stod udenfor, kunne bl.a. nyde sommerfriske IPAs fra både Gamma og Dry&Bitter eller mere klassisk øl fra Hancock og Aarhus Bryghus. Sidstnævnte var tilbage efter et par års pause.
Syvende argument er at årets festival også bød på et længe ventet comeback til Mikkeller, som virkelig havde fundet noget spændende øl frem fra gemmerne. Velkommen tilbage til både Aarhus Bryghus og Mikkeller! Jeg håber, at vi ses igen næste år.
Ottende og sidste argument er, at jeg slet ikke har fået nævnt Fanø Bryghus og deres ny skud på stammen Turn On The Dark (4 Barrel Blend) – når så godt et bryghus og så dejlig en øl (næsten) ikke fremhæves, viser det lidt om hvor høj kvaliteten i år var.
Ej heller forglemme nyheder som Mumbo Jumbo #3 fra ÅBEN. Eller Terrorpi B.A. fra Flying Couch. Eller Kára fra Hoppe.Beer. Eller Unknown fra Kasper Brew og Thyras Bryg. Eller Eller Ponga fra Slowburn. Eller Jungle Juice fra Sharktor Brewing …. og jeg kunne blive ved!
Festival på lyd
Man kunne heldigvis igen støde ind i omvandrende ølikoner som Carsten Berthelsen, Jørgen Fogh Rasmussen (nu som vinbonde) og Anders Kissmeyer i Anarkist-boden. Jeg tror aldrig, at jeg bliver træt af at høre dem snakke om øl – og hvis du har det ligesom mig, så vil jeg opfordre dig til at rette din opmærksomhed mod podcasten Lad Mig Smage, der optog episoder med både Carsten og Anders.
Faktisk bliver der rig mulighed for at lytte sig til mange guldkorn fra dette års Ølfestival, da Ord Om Øl også havde båndoptageren fremme, ligesom jeg tog Kasper Mundt-Nielsen og Carsten Berthelsen på fersk gerning i at optage en episode til en spritny podcast, der nok snart får premiere.
Og nååå ja, så havde jeg selv besøg i min podcast, Der er et Øldigt Land, af alle foreningens landsformænd igennem tiderne til en special om Danske Ølentusiaster. Episoden udkommer 5. september i forbindelse med 25 års jubilæet. Der skal lyde et stort til lykke til foreningen herfra!
Og så lige et sidste skud ud til Hjort Beer, der med deres Alexander The Great leverede årets øloplevelse for mig. En øl jeg serverede for de tre gutter i Lad Mig Smage, som også blev foreviget på lyd.
Så er du ikke kommet i gang med podcast som medie endnu, så er det bare at komme i gang. Det er meget lettere, end man tror. Og det er nok der, hvor man skal forvente at få mere og mere af sin ølviden fra i fremtiden.
