Derfor var det også med en blanding af stolthed og ulidelig spænding, at vi stod foran Remisen ved middagstid, mens de lokale skolebørn spillede badminton inde i hallen.
Ventetiden blev kort, for inden længe kom de første leverandører med mandskabsvogne og lagercontainer, vi skulle hente festivalglas, festivalguider og meget meget mere og inden vi fik set os om kom Danstand, der på aftalt rekordtid satte alle standene op inde i Remisen.
Imens havde vi fået leveret kildevand i store mængder og talt med de første utålmodige udstillere, der trippede for at komme ind og gå i gang.
Som Jeppe i baronens seng
Hele fredag aften summede det af hektisk aktivitet – lastbiler kørte ind og ud, folk knoklede og slæbte øl, fadølsanlæg, køleskabe ud af lastbilerne og ind på standene. Da natten faldt på, gik jeg rundt inde i Remisen med den samme følelse som Jeppe da han vågnede i Baronens seng – drømmer jeg stadig, eller er jeg vågen.
Jeg var vågen, og nu stod det hele her – klar til at gæsterne kom om mindre end 10 timer – men i det øjeblik var det så inderligt ligegyldigt, om der kom en eneste gæst, for jeg nød bare, at det var lykkedes at få det hele til at gå op i en højere enhed, for 1 1⁄2 års arbejde var realiseret – drømmen var ikke længere en drøm – og en forræderisk tåre krøb frem i øjenkrogen.
Nu kunne det ikke gå galt, da vi lørdag formiddag gjorde det sidste klar, og de sidste udstillere kom på plads. Klokken tikkede hastigt mod klokken 10.00 og på slaget åbnede vi dørene til den største og mest velsmagne succes i foreningens historie.
De næste 34 timer indtil festivalen lukkede søndag aften kl. 20 vil for altid være printet ind på nethinden, og da det hele sluttede med stående klapsalver fra udstillere og gæster var det højdepunktet – intet kunne slå den følelse af stolthed og anerkendelse, som alle der har været med til at arrangere dette følte netop i det øjeblik.
De næste 34 timer indtil festivalen lukkede søndag aften kl. 20 vil for altid være printet ind på nethinden, og da det hele sluttede med stående klapsalver fra udstillere og gæster var det højdepunktet – intet kunne slå den følelse af stolthed og anerkendelse, som alle der har været med til at arrangere dette følte netop i det øjeblik.
Igen blev der arbejdet hårdt til langt ud på natten, og efter få timers søvn var den hårde kerne klar igen mandag formiddag til at få klaret de sidste timers arbejde, og det hele sluttede som det startede – med lokale skolebørn, der spillede badminton.
Artiklen er fra ØLentusiasteN #11 / juni 2001
Husk, at du gratis kan læse over 100 numre af ØLentusiasteN lige her. De ti seneste numre er forbeholdt medlemmer af Danske Ølentusiaster.
