Når det nu ikke var muligt for os at afholde Ølfestival 2020 måtte vi ty til andre måder at fejre fællesskabet og det gode øl. Derfor havde vi hos Danske Ølentusiaster inviteret til fællesskål på Facebook for at skåle for det, der kunne have været, og se frem mod næste års ølfestival.
Formand Klaus Rehkopff gik kl. 16 live på Facebook, hvor han skålede med de mange, der så med. Her benyttede han lejligheden til at skyde billetsalget i gang for Ølfestival 2021. Billetterne kan købe nu på https://flexbillet.dk/aledk/.
Du har som noget nyt også mulighed for at købe et medlemskab med en festival-rabat på 50 kroner, når du samtidig køber en billet. Den mulighed har hidtil kun været mulig hos medlemsservice på festivalen, men nu giver vi jer også muligheden digitalt.
Ølfestival 2021 foregår som mange gange før i Lokomotivværksteder fra torsdag d. 27. til og med lørdag d. 29. maj 2021. Du kan holde dig opdateret ved at takke ja til at modtage et festival-nyhedsbrev, når du køber billet eller via Facebook på https://www.facebook.com/events/287313478963675/.
Danske Ølentusiaster vil gerne have lov at takke de mange, der deltog i fællesskålen ved at skåle med og lægge billeder op. I var med til at gøre en mærkelig "festival-uge" lidt bedre.
Fællesskål skød billetsalg til Ølfestival 2021 i gang
Danske Ølentusiaster afholdt lørdag d. 16. maj kl. 16 en fællesskål for Ølfestival 2020, og...