Fokus er på amerikanske og “velhumlede” IPA’er. Åbent første øl – “Bryg nr. 61 – IPA” – har sit navn fra de 61 forsøg, det tog, inden opskriften sad, som den skulle. Siden da er der kommet flere IPA’er i sortimentet, selv om der også er noget mørkt i gære på bryggeriet; Bryg 67 – Imperial Stout og Tropical Depression. Sidstnævnte en Imperial Stout med Kakaobønner og kokusflager, lagret på egetræ. 
Philip Hulgaard og Johannes Karstoft er, sammen med designeren Clara Maj Pinholt, folkene bag Åben, og de ønsker med bryggeriet at udbrede kendskabet til øl, ølproduktion og de bagvedliggende processer. Derfor producerer Åben også egen byg på marken lige rundt om bryggeriet. 
Navnet Åben er blandet andet en hyldest til den åbenhed, der er i ølbranchen, hvor døren typisk står åben for andre bryggere. Vigtigst af alt, så er det en anerkendelse af det at hygge og møde nye mennesker, typisk en af hovedårsagerne til, at man går ud og drikker en øl (eller flere).
Bryggeriet hylder i alt sin enkelthed åbenhed, derfor navnet Åben.
Åben tager blandt andre debutbrygget “Bryg 61 – IPA”, “Bryg 63 Session IPA”, “The First Strike of Sunlight”, “Bryg 67 – Imperial Stout” og den nybyggede “Sunday Morning Saison” med på Ølfestival 2018. 
Du finder Åben på stand C-03 på festivalen. 
I tiden op til Ølfestival 2018 sætter Danske Ølentusiaster fokus på en række af de mange udstillere. 

Du kan se alle udstillere på Ølfestival 2018 her

Henter standplan... Brug fingrerne til at zoome og flytte standplanen.
(Klik her for at lukke dette tooltip)