På Skagen Bryghus brygges specialøl efter egne opskrifter, og øllene tappes på eget tapperi. Bryggeriet har et fast udvalg på cirka 20 øl – derudover brygges øl efter årstiden og ønsker. I 2017 kom ”ølsnaps”, destilleret på Skagen øl, til portefølgen.
På bryggeriet er der en restaurant med en lang bar i mahogni og med 24 fadølshaner, og udenfor venter Danmarks største biergarten med plads til 500 gæster. Skagen Bryghus er også et af Nordjyllands største musiksteder med cirka 150 musikarrangementer om året.
På Ølfestival 2018 kan du smage 16 af Skagen Bryghus øl. Deriblandt “Væltepeter”, en dobbeltbock lagret på Bourbonfade, “Skawskum”, der er en mahognifarvet lagerøl, “Skagen Porse” med porse plukket i Råbjerg Mile og "Nordlys Mango”, en friske hvedeøl tilsat frisk mangofrugt.
Du finder Skagen Bryghus på stand B-05 på festivalen.
I tiden op til Ølfestival 2018 sætter Danske Ølentusiaster fokus på en række af de mange udstillere. 

Du kan se alle udstillere på Ølfestival 2018 her