Gunhild Rasmussen og Jørgen Fogh Rasmussen stopper som bryggere, og bryggeriet Hornbeer er netop sat til salg.
– Jeg er jo en voksen mand, der fyldte 60 i sommer. Det går godt med bryggeriet, men der er ingen af vores børn, der skal overtage det. Der er ingen dramatik, ingen sygdom, og økonomien er god. Det er rettidig omhu, forklarer Jørgen Fogh Rasmussen.
Bryggerparret har netop holdt 10-års jubilæum med Hornbeer, der blev grundlagt onsdag den 7. maj 2008. Siden har Gunhild Rasmussen og Jørgen Fogh Rasmussen brygget øl, der har glædet de danske ølentusiaster og ikke mindst i lokalområdet.
Jørgen Fogh Rasmussen og Hornbeer har vundet en række priser for øllene. Senest blev Trumputkim, en Russian Imperial Stout, kåret som Årets Ølnyhed 2017 i kategorien over syv procent hos Danske Ølentusiaster.
– Jeg håber, at en person, der har interesse for øl, vil overtage bryggeriet og drive det videre, siger Jørgen Fogh Rasmussen.
Parret har to sønner, der, med Jørgen Fogh Rasmussens ord, har søgt andre veje.
Hornbeer deltager på Ølfestival 2018, og det bliver nok sidste gang, parret deltager som udstillere.
– Gunhild og jeg bliver nok ved med at komme på Ølfestival, så længe vi kan tygge øl. Det var jo også sådan, det hele startede. Ej, næste år bliver vi nok nødt til at købe ti poletter, siger han.
Hornbeer og parrets private hjem ligger i Hornsherred, lidt nordvest for Roskilde.
Lørdag den 30. juni er der Åbent Bryggeri på Hornbeer, hvor du kan se, dufte og opleve stemningen i bryghuset og høre et par historier fra de seneste 10 år. Du kan se flere fotos hos ejendomsmægler Pernille Sams