Bryggerlauget Bjórr – El Dorado
Denne øl er brygget på champagnegær og tørhumlet med Eldorado humlen. Det har givet en blød øl som den trænede mundskænk vil opdage har noter af vandmelon. Der er en festlig balance mellem sødme og syre, hvilket afspejler at den er brygget under åben himmel i den klare vintersol og har boblede lystigt ind i solnedgangen.
Andre tilsætninger: Øl med harmonisk tilsætning (f.eks. kaffe, chokolade, honning og hyldeblomst), der falder uden for frugt, grøntsager, krydderier, krydderurter, træ og røg; eller som kombinerer flere typer tilsætninger. Malt, humle og gær er ikke at betragte som tilsætning. Øllet skal være domineret af en klassisk stilart og i konkurrencer skal både stilart og tilsætning angives. Bemærk at de kommercielle bryggerier, og dermed eksemplerne sjældent går efter at ramme en specifik grundlæggende stilart. Juleøl hvor f.eks. appelsinskal indgår sammen med krydderier hører til i stilarten krydret øl.
Information
Alkohol8,5 %