Quince Naturel

Jaanihanso Ciderhouse (EE)

StandD-07

overskrift

Quince Naturel er fremstillet af aromatiske kvæder og Baltikums bedste æbler, der efter en lang fermentering og kold lagring har udviklet fine bobler og masser af parfumerede noter af citrusfrugt og blomster. Kvæderne bidrager virkelig til duften, men giver også en dejlig tannisk afslutning på smagen. En virkelig vellavet og letdrikkelig cider.

 

…og lad os også lige komme lidt ind på folkene bag denne skønne drik. Veronika og Alvar kommer nemlig og gæster vores stand til Ølfestivalen.

 

Jaanihanso Siidrivabrik eller på engelsk Jaanihanso Ciderhouse drives økologisk og med tanke på bæredygtighed, vildgær og lokalt terroir. Gården og frugtplantagen er beliggende på en stor veldrænet kalkbanke og undergrunden minder således om den der dyrkes cideræbler på i det nordlige Frankrig og sydlige England. Der er naturligvis forskel på æblesorterne og klimaet, hvilket også kun gør Jaanihanso endnu mere interessant og relevant.

 

Man skulle næsten tro at Claus Meyer har hjulpet med deres businessplan, for det er omtrent samme historie som den han fortalte om frugt fra Fejø, Femø og Lilleø tilbage i 2010’erne – vækstperioden i Estland er lang og kølig, hvilket giver frugt i verdensklasse.

 

Claus Meyer har dog intet med Jaanihanso at gøre. Bag står nemlig det arbejdsomme ægtepar Veronika og Alvar Roosimaa, der i 2013 flyttede fra Tallinn, for at gøre ciderdrømmen til virkelighed halvanden times kørsel længere sydpå. Her havde Alvar fundet en gammel vejrbidt gård med tilhørende tilgroet frugtplantage fra 1800-tallet, der var (og stadig er) beplantet med seks hektar gamle æblesorter.

 

Allerede i 2016 blev Jaanihanso økologisk certificeret og de producerer fortsat udelukkende på egne håndplukkede æbler. Seks forskellige gamle sorter. Når nogle af Jaanihansos produkter ikke er økologiske skyldes det at der iblandet frugt fra den vilde natur eller fra ikke certificerede lokale dyrkere. Altså dyrkere der også producerer efter økologiske principper, men som ikke er certificerede økologiske dyrkere.

 

Den primære fermentering sker altid med vildgær, hvilket betyder at der kan være større forskel mellem de forskellige årgange, men også garanterer større kompleksitet i det endelige produkt og giver endnu mere terroiraftryk. Vi medbringer tre forskellige forskellige ciders fra Jaanihanso og Veronika og Alvar gæster vores stand, så kig da lige forbi til en slurk og en snak.

Cider

Information

StilartAndet - Cider

overskrift

Alkohol5,5 %

overskrift
overskrift

Udstiller

Udskænket på

Smag andre øl fra Det Belgiske Hus

Avanceret søgning
[ug_unik_standplan]