Røde Kristian
StandC-18
Røde Kristian er brygget med karamelmalte og med mere karakter end traditionelle irske ales. Single-hopped med First Gold humle – en frisk og harmonisk humle med svag citrus karakter. Brygget siden 2004.
Røde Kristian er historien om en lokal drukmås fra Grauballe, der i slutningen af 1800-tallet forsvandt på en gåtur fra Svostrup Kro til Silkeborg. Ved udgravningen af Grauballemanden i 1952 troede mange i lokalområdet i flere år efter, at det var Røde Kristian og ikke et 2000 år gammelt lig. Begge var rødhårede. Farven og smagen giver tanker om denne historie, der er dybt forankret i området omkring Grauballe Bryghus.
Skotsk ale: Den skotske ale er ifølge traditionen mere maltet og mindre humlet end den engelske bitter.