Stouterik Nitro
StandD-07
Dette mesterværk af en øl trækker tråde helt tilbage til årene efter Anden Verdenskrig. Dengang var Belgien fyldt med fredsbevarende bristiske soldater, der vel strengt taget gik og kede sig lidt, savnede familien og pubbernes sorte øl. Det sidstenævnte afsavn kunne de gode belgiske bryggerier hjælpe med at imødekomme og derved blev den belgiske stout “opfundet”. En stilart der er inspireret af Dry Stouts som for eksempel Guinness og en stilart der har været overordentlig tæt på at uddø. Det er naturligvis Brasserie Dupont der skal have æren af at holde stilarten i live med deres Monks Stout, ligesom samme bryggeri også Saison i live – en stilart, som også var tæt ved at uddø grundet pilsnerens fremmarch. Denne Saison Dupont, i en tørhumlet udgave, kan I også smage hvis I slår vejen for vores stand.
Som noget helt nyt tapper Brasserie De La Senne deres Stouterik i en moderne nitroversion og det er netop denne vi har med til Ølfestivalen i år. Kig forbi og få øllen skænket af os eller af bryggeren selv. Yvan kommer nemlig og giver et nap med bag baren, holder foredrag og ikke mindst hygger sig.
Dry stout: I håndbrygsammenhæng er forskellen på stout og porter, at stouten er præget af ristet byg og hårdt ristet karakter, mens porteren er rundere og blødere. I kommerciel sammenhæng bruges navnene stout og porter oftest i flæng.