Øldommernes klassiske ølrute

Carsten Holløse, Formand for Foreningen Danske Øldommere

“Ølrevolutionen har været og er jo forsat fantastisk. Masser af dejlige smagsoplevelser, masser af udvalg, men også et ustoppeligt og umætteligt nyhedsræs, hvor bryggerierne konstant skal finde på nye navne, nye øl og have “releasen” på nyheder uge for uge. Især hazy IPA og fadlagrede sorte stouts oversvømmer markedet. Det er dejligt, men kan også i længden være lidt trættende.

Som øldommer sætter jeg stor pris på de klassiske stilarter, dem som ikke længere er nyheder, men som altid er ren enkel og fantastisk nydelse. Ingen vanvittige tilsætninger og ingen lagring på fade, bare den rene vare.

Dem synes jeg også at du skal prøve, indimellem de spændende nye. Ligesom musik, når vi bliver trætte af at høre alle de nye larmende rap-numre, så sætter vi et klassisk udødeligt hit på i stedet og nyder det i fulde drag og får ro i sindet.

Til allersidst vil jeg anbefale dig at besøge nogle helt unikke bryggere, nemlig dem som ikke lever af det, dem som ikke er uddannet til, men dem som med stor passion dyrker en af verdens bedste hobbyer, nemlig de dygtige håndbryggere. De står i køkkenet, i garagen, ja i deres bryggers og fremstiller unikke øl-oplevelser, som kvalitetsmæssigt kan være på højde med de bedste kommercielle. Besøg Håndbryggerstanden, Køge HåndbryggerLaug og smag dejligt øl og få en snak med dem, der har brygget den.”

[ug_unik_standplan]