Ousens ølrute

Husk at smage noget spændende øl, som du ikke kender i forvejen, men vær også social og få snakket om det øl I smager. Det er super vigtigt.

Jeg har efterhånden deltaget en hel del gange, og glæder mig faktisk til det hver eneste gang, for niveauet på udstillerne er ret højt igen. Der var lige nogle år, hvor mange af de helt spændende øl ikke kom fra udstillende bryggerier, men fra importører og distributører, men den udvikling er blevet vendt, så de seneste udgaver har været på et rigtig flot niveau. Der er en fin blanding af udstillere, så der er noget for alle, uanset om man er en hardcore ølnørd, eller om man bare kommer for det sociale og hyggelige. En ekstra anbefaling skal være, at begge dele er vigtigt. Husk at smage noget spændende øl, som du ikke kender i forvejen, men vær også social og få snakket om det øl I smager. Det er super vigtigt.

Jeg stræber altid efter, at jeg får prøvet øl fra bryggerier, som jeg på forhånd kender, og som jeg ved, at jeg sætter pris på, men jeg skal også forbi nogle af de mindre og måske nyere bryghuse, der kan byde på noget, som jeg i hvert fald ikke kender. Det behøver ikke, at være nye stilarter eller store revolutioner, men mindre kan bestemt gøre det, så længe øllet er velbrygget.

Mine anbefalinger skal ikke læses som en planlagt rute, men mere som ti steder jeg skal besøge i løbet af lørdag, hvor jeg har billet til begge sessions. Nogle steder skal jeg smage en bestemt øl, mens jeg andre steder nok tager beslutningen, når jeg står foran standen.

Foto: Niels Kristian Skjærbæk

[ug_unik_standplan]