Jeg må hellere sige det, som det er: Min ølrute er mildest talt ustruktureret og broget. Der er ikke noget specifikt tema eller nogen rød tråd. Den består af ti øl, jeg vil smage, fordi jeg finder dem interessante. Det er ti øl, jeg vil smage i løbet af en lang festival, hvor der skal smages på rigtig mange spændende og forhåbentlig superlækre øl, og det har været svært at kondensere 22 timers ølfestival ned til et så lille og kompakt program.
Det, jeg ser mest frem til på dette års Ølfestival, er at smage på en masse nye alkoholfri øl. De bør formentlig smages først, hvis man skal planlægge en rute rundt i hallen, men det kan jeg nok næppe efterleve. Den næste kategori, jeg ser frem til at dykke ned i, er det lyse lagerøl, der virkelig kan gøre mig til en glad mand, især i dette fremragende tidlige sommervejr.
Men så er det også, at filmen knækker. Hov, der er den der barleywine, der har hygget sig på Laphroaig-fade, og en saison, der har hygget sig i hele tre år på fad, øl serveret som slush ice, New England IPA’en, hvor der er tilsat rieslingdruer, og… ja, du forstår.
Man kan have nok så mange ambitioner på forhånd, men det sjoveste er altså at lade sig føre af den gode stemning og den gode øl – det er der nemlig masser af. Nærmest i overflod. Ikke desto mindre har jeg en ambition om i hvert fald at få smagt disse ti.
