IPA

 Forestil dig at spørge efter en India pale ale (IPA for at blive mødt med følgende:

“Skal det være en belgisk IPA, engelsk IPA, amerikansk IPA, New England, east coast, west coast, session, double, triple, quadrupel, black, white, sour, milk shake, brut eller cold IPA?”.

Og så er der selvfølgelig også ting såsom dry-hopped, doubly dry-hopped, single-hopped at tage stilling til. Og så videre. 

Der er med andre ord et hav af muligheder, og selvom der står IPA, er der ret stor forskel. 

Bitterheden kan være altomfavnende eller helt væk. Den kan være sød som slik eller tør som en sten. Den kan være frugtig (sågar tilsat frugt) eller jordet og grassy. Den kan være sort og ristet, eller helt lys og krydret som en belgisk wit.

Ikke alle typer er lige populære i alle dele af verden, og ikke alle er lige til at støve op herhjemme, men læs med, og vær forberedt, næste gang du skal dykke ned i det store hav af IPA-øl.  

Alkoholangivelserne er vejledende, eftersom både de danske og internationale øldommere ikke kan blive helt enige, og desuden er langt de fleste af ølstilene ikke en del af øldommernes stilartsdefinitioner. 

IPA

India pale ale er overgæret, som navnet ale antyder, og brygges som oftest med lyse malte og rigelige mængder humle. Har typisk 5-7,5 % ABV. Som følge heraf kan man forvente en lys øl med en god krop, en udpræget aromahumle og høj bitterhed. Men som du kan læse her på siderne, kan alt dette variere. Ja, selv den overgærede del af øllet udfordres i en af de mange varianter.

Engelsk IPA

Der er formentlig lang vej til den oprindelige IPA, der blev sejlet til Indien, men den er stadig ret anderledes end eksempelvis den amerikanske IPA. Aromahumlen er mindre udpræget og er mere drevet af malten i den engelske udgave, i forhold til den amerikanske. Noter af brød, kiks, blomster, græs og fyrrenåle optræder ofte. Der bruges klassiske britiske humler. Farven kan være gylden og helt over i kobber. 5-7,5 % ABV.

Belgisk IPA

Det er den belgiske gær, der adskiller den belgiske IPA fra resten af flokken. Her kan du opleve noter, som du også ville finde i en Belgian strong ale eller en klassisk belgisk tripel. Den kan være stærk og potent, og præget af estere fra gæren. Du kan derfor opleve store mængder krydderier, men også sødme og brød. Fra gylden til rødlig. 5,5-9,5 % ABV.

Amerikansk IPA

De amerikanske humler spiller en markant hovedrolle med fyrenåle, blomster og især citrusnoter. Stærkt bitter. Sødmen varierer, men det er sjældent malten, der dominerer. Gylden til kobberfarvet. Mikrobryg kan være let hazy, men skal helst gerne fremstå klar. 5,5-7,5 % ABV.

New England IPA

Der er skruet helt op for aromahumlen i en New England IPA (NEIPA), hvor både malt og bitterhed flyttes helt i baggrunden. Det er især tropiske noter, man finder i den meget hazy øl, hvor man ofte oplever, at der er tilsat hvede eller havre. Jo mere alkohol, jo mere søde fremstår de som oftest også. Sødmen skal balancere med de store mængder humle, og en god NEIPA kan give minder om et glas juice. 5,5-9 % ABV.

East coast IPA

De amerikanske IPA-typer kan være forvirrende og også overlappe hinanden noget. I udseendet kan en east coast minde om den hazy NEIPA, men den har en kraftigere bitter finish. Der skal være balance mellem maltsødme og humlebitterhed, og aromaen er ofte præget af stenfrugter og andre tropiske frugter. Modsat NEIPA er east coast IPA ikke juicy. 5,5-7,5 % ABV.

West coast IPA

En øl oprindeligt brygget med primært amerikanske humler fra den nordvestlige kyst i USA. Den havde klassisk en frugtig næse, mens de moderne varianter rejser over hele spektret. Det er en af de mest bitre IPA varianter, der balanceres af tropiske noter, citrus og fyrrenåle. Den er relativt tør, og det klassiske udseende rangerer fra gyldent til rav. Moderne varianter kan fremstå både lyse og hazy, hvilket er et stykke vej fra den klassiske west coast. 5-8 % ABV.

Black IPA

Kaldes også cascadian dark ale. Den er som navnet antyder mørk. Fra mørk brun til helt sort. Men hvis man drikker den med lukkede øjne, kunne den minde om en west coast IPA med milde ristede-, kaffe- og chokoladenoter. 5-8,5 % ABV.

White IPA

En sjældenhed på vores breddegrader, men spændende ikke desto mindre. Øllet er strågult til gyldent, og navnet kommer efter de første, helt lyse, udgaver. Øllet er godt humlet, forfriskende og krydret som en witbier. Det vil sige, at du kan forvente noter af grapefrugt, appelsin, banan og koriander. 5-7,5 % ABV.

Sour IPA

I de syrlige IPA’er kombinerer man sour’ens syre og den humlede, frugtige blødhed fra en hazy IPA. De er typisk kedelsyrnet som en berliner weisse. 5-7,5 % ABV. 

Milkshake IPA

Traditionalisterne roterer, når snakken falder på milkshake IPA. Her tilsættes laktose og også gerne alt fra havre til frugt og vanilje. Det resulterer i en hazy, sødmefuld og cremet IPA, som kan spænde fra oplevelsen af milkshake til smoothie. Befinder sig ofte mellem 6-8 % ABV.

Brut IPA

En tør IPA, der ikke fik længe på det danske marked. Internationalt dukker den stadig op i ny og næ. Øllen er strågul til gylden og er lav på bitterheden. Sukkeret i øllet nedbrydes fuldstændig og efterlader en knastør humledreven IPA. Tænk champagne med citrus, stenfrugt og andre tropiske frugte. 5-8 % ABV.

Cold IPA

I en cold IPA får du masser af humle og en sprød maltprofil, men måden, man når den på, kan variere. Nogle brygger den med pilsnergær, som de fermenterer ved højere temperaturer end normalt, mens andre brygger den med alegær, som de fermenterer ved lavere temperaturer end normalt. Kan forveksles med India pale lager (IPL), der har humleprofil som en IPA, men gæres med en pilsnergær ved traditionelle temperaturer. IPL har ofte pilsnerstyrke. 

Generelt er cold IPA’er om muligt mere humledrevne, og især mere bitre end IPL’en. Der kan også benyttes adjunkter i cold IPA såsom ris eller majs for en mere tør finish. Kroppen skal gerne være klar og sprød. 6-9 % ABV.    

Session IPA

IPA har generelt et højere indhold af alkohol sammenlignet med eksempelvis pilsner, og der skal derfor ikke så mange IPA til, før øjnene bliver trætte i sommervarmen. Men her antyder ‘Session’, at du kan drikke flere af øllene i løbet af en begivenhed, end hvis det var en fuldblods IPA. Kroppen er lettere og procenterne færre. Men til gengæld er der så én ting mere at tage højde for, hvilken slags ‘session’ udgave af IPA’en er det så? Hvis ikke andet fremgår af etiketten, er der gode chancer for, at den er inspireret af en amerikansk IPA. 3,5-5,5 % ABV.

Double, Triple og Quadrupel

Double IPA (DIPA) er også kendt som imperial IPA. Altså en IPA med mere styrke, som Imperial også illustrerer ved bl.a. stout. Du får mere humlearoma og smag, samt en højere procent end en konventionel IPA. Når øllet så bliver kaldt triple (TIPA) og quadruple (QIPA), er det et tegn på, at bryggeriet skruer op for ingredienserne i forhold til deres andre varianter. Der er ikke nogen specifik rettesnor for, hvornår man går fra IPA til DIPA, TIPA og QIPA, men løseligt nærmer vi os DIPA territorium ved 8 %, TIPA omkring 10 % og QIPA over 12 % ABV.