Standplads: B-12
Video lavet af Isabella Capobianco
Bicycle Brewing er et københavnsk mikrobryggeri og ølbar beliggende på Østerbro, grundlagt af ægteparret Alex og Kristina. Her serveres frisk, lokalfremstillet øl fra vores ølbar, samt fra vores specialbyggede, soldrevne ølcykler.
Brygmester Alex brygger 200 liter øl ad gangen i bryggeriet i Ålborggade. På grund af den beskedne produktionsstørrelse ændrer menuen sig ofte, men med et bredt udvalg af forskellige håndbryggede øl, bl.a. lagerøl, ales, IPAs, sours og stouts, burde der være noget for en hver smag.
Vores ølbryggefilosofi fokuserer på friskhed og veltilpassede smagsnuancer i vores lokalbryggede øl. Kom forbi vores stand, mød bryggeren, se ølcyklen og nyd en øl.