Broaden & Build
Smag øl fra Broaden & Build
Avanceret søgning
BROADEN & BUILD
Broaden & Build er et råvarefokuseret bryggeri, restaurant og bar fra manden bag Amass, og tidligere køkkenchef på noma – den amerikanskfødte kok – Matt Orlando. Ligesom Amass, er Broaden & Build placeret pa? Københavns Refshaleø og drivkraften er, på samme vis som moderskibet, mødet mellem velsmag og bæredygtighed, denne gang kommer det dog til udtryk via øl og et mere tilbagelænet spisested.
Broaden & Build har til huse i hvad der tidligere var Det Kongelige Teaters kulisselager, en 1400 m2 hal, som deles med destilleriet Empirical Spirits og White Labs (amerikansk virksomhed med speciale i fermentering og fremstilling af gær til ølbrygning). Der vil være plads til 90-100 spisende ved langborde og i baren, hvor der vil blive serveret øl fra 22 haner, som vil dække hele øl-spektret, fra frisk let drikkelige pilsner og saison over IPA til de mørkere og maltede stouts og amber ales – mangfoldighed vil være i fokus og Broaden & Build vil tilbyde masser til både den garvede ølnørd, som helst vil have det nyeste nye, såvel som de der bare har brug for en forfriskning.
ØLLET
Med Broaden & Build vil Matt kombinere den kreative tilgang til lokale råvarer, som kendetegner de sidste 10 års kulinariske udvikling i Skandinavien, med moderne mikrobryggeriers balancegang mellem teknik og tradition. Helt konkret vil det betyde, at de ingredienser man finder på menuen pa? Amass vil blive introduceret til bryggeprocessen på nye og innovative måder; du vil blandt andet kunne finde en IPA med tørrede solbærblade, en gose med fermenteret rabarber og en saison med kvæde.
Til at sørge for at Matts idéer bliver til virkelighed har han allieret sig med brygmester Tiago Falcone og Søren Wagner, fra bryggeriet Dry & Bitter.
MADEN
Matt Orlando og Broaden & Builds køkkenchef, David Parrott, har sammen skabt en menu som er lige dele tilgængelig og innovativ, med fokus på at kunne stille de fleste behov. Så du kan bruge flere timer på at spise dig igennem hele kortet og komme omkring hele ølsortimentet eller bare droppe forbi til en snack og enkelt øl efter arbejde. Respekten og omtanken for råvarer bliver taget med fra Amass, men stilen vil være mere afslappet.
EN BÆREDYGTIG TILGANG
Amass har i flere år sat barren højt for hvordan en restaurant kan agere bæredygtigt og ansvarsfuldt i forhold til vores miljø og klima, uden at gå på kompromis med maden og gæstens oplevelse. Broaden & Build er bygget efter de samme principper.
“At Amass we have reduced our waste by 75% since opening five years ago. A big part of this success is based on how we are cooking and treating our products. The ethos at Broaden & Build will be no different. In fact, we want to prove that this can be done in a casual setting and in brewing, as well as in a more upscale setting like Amass”
-Matt Orlando
