Bryghuset Røde Port
Smag øl fra Bryghuset Røde Port
Avanceret søgning
Ude på landet hvor nattergalen synger og råvildtet går rundt på marken. Hvor rovfugle hænger oppe under himlen og fasaner og harer gemmer sig i krat og hegn. Der ligger der et lille lokalt bryggeri, Bryghuset Røde Port. Lidt syd for Vor Frue. Ud af alleen på gården Hanhhøj og om på nordsiden. Her går Far og Søn og hygger.
Vi har et bryganlæg på 200 liter, hvor vi leger, udvikler og laver små batches. Når der skal brygges i større mængder søger vi ind på større bryggerier.
Vi vil, at øllet skal bære præg af, at vi har fat i produktet fra start til slut og det gælder hele processen fra mæskning, urtkogning, gæring, lagring, flaskning og frem til øllen står på flaske eller løber fra hanen.
VI brygger øl med minimal teknologi og maksimal præg af håndværk. Det gode lokale øl med de rigtige råvarer. Det skal ikke være maskiner, men syns-, smags- og lugtesans, der er grundlaget for at brygge kvalitetsøl.
Vores etiketter prydes af amatørfotografers billeder både fra Roskilde, Amager, men også fra en by ved den norske vestkyst, som har den samme historie som Roskilde. Etiketterne referer enten til øllens stilart eller historie, men har også referencer til os og vores liv.
