Indslev / Ugly Duck
Smag øl fra Indslev / Ugly Duck
Avanceret søgning
Indslev & Ugly Duck
I det historiske bryggeri fra 1897 på Nordvestfyn, kommer der ofte nye fugle ud fra reden. Indslevs svaner og ænderne fra Ugly Duck kan frit jages hele året.
Indslevøllene er alle hvedeøl, og de 12 faste øl repræsenterer et bredt udvalg af forskellige typer. Fællesnævneren er bevidst høj kvalitet, godt håndværk og oprigtig kærlighed og respekt for faget. Vi har konsekvent holdt fast i hvedeølsproduktion med dette brand, og anses for at være Skandinaviens førende på området. Dette skyldes ikke mindst brygmester Stefan Stadler, der har rødder i det sydtyske, som var med fra start da bryggeriet åbnede i sin nuværende form i 2006. I 2012 kom brygmester Torben Steenholdt til, og sammen har de udviklet fantastiske øl lige siden.
Ugly Duck blev startet for at kunne lave et bredere spænd af øltyper, og samtidigt bevare Indslev som rent hvedeølsbrand. Med Ugly Duck er der ingen begrænsninger. Der er lavet øl af stort set alle slags, og nye idéer afprøves konstant af de to brygmestre. I de seneste år har vi arbejdet med en serie af humlede øl, inspireret af New England-stilen. Og i dogmeform, hvor hver øl kun brygges 3-5 gange, og derefter afløses af en ny variant. Vi har også dygtiggjort os i tøndelagring af øl, og har haft stor succes med det. Der er kommet nogle vilde øl op af tønderne, og det er enormt spændende at arbejde med. I forsommeren åbnedes Tribeca / Ugly Duck i Københavns nordvestkvarter. Her findes altid mindst 10 varianter på fad, nogle endda direkte fra egetræstønder.
Find os på www her:
http://www.indslevbryggeri.dk/
https://www.facebook.com/Indslev-Bryggeri-184506768227889/
http://www.uglyduckbrewing.dk/
