Smag øl fra PhenomenAle

Avanceret søgning

Velkommen til PhenomenAle. Siden 2012 har vi fremstillet håndbryg med det formål at udvikle opskrifter på overgærede øl. Motivationen hertil har været nysgerrigheden vedrørende hvad der skal til at lave en god øl, samt muligheden for at skabe øl med præcis de smage vi bedst kan lide. Inspirationen til vores øl kommer overvejende fra amerikansk craft brewing ( vi elsker IPAs), men også med islæt fra belgisk trappist øl.

Efter at havde vundet guld ved Sjællandsmesterskaberne i håndbryg tre år i træk besluttede vi i 2016, at åbne et lille kontrakt bryggeri for at kunne glæde endnu flere med øl baseret på de bedste af vores hjemmebryg-opskrifter. Vores filosofi har fra start været, at give folk en fantastisk øl oplevelse ikke blot ved at fremstille lækre specialøl, men ved at kombinere disse med flotte speciel designede etiketter som komplementerer øllet og herved skaber en unik helhedsoplevelse.

I løbet af de først to år er vi nået ud til barer, små specialforretninger og enkelte supermarkeder hovedsageligt i hovedstadsområdet. Derudover har vi udviklet endnu flere øl, hvoraf tre kan smages på denne festival. Det er vores håb, at vi igennem vores forsatte arbejde kan nå ud til en endnu større del af Danmark, og herved glæde endnu flere mennesker med vores øl. Vi er passionerede om vores øl, og glade for at kunne dele denne passion med den voksende gruppe af danske ølentusiaster, ølkendere og generelt folk som sætter pris på velbrygget specialøl.

”Fascinationen ved ølbrygning opstår når man sammenholder de tanker og ideer man havde da man udviklede opskriften med de sanseindtryk man får når man smager det færdige produkt.” [PhenomenAle]

Kontakt os

Find os

overskrift

Deltager på

overskrift

Aktiviteter hos PhenomenAle

Avanceret søgning