Small Batch Bornholm
Smag øl fra Small Batch Bornholm
Avanceret søgning
Vores DNA
Vi er det lille bryggeri der, baseret på Bornholm, tilbyder en bred vifte af individuelle specialøl, brygget med sjæl og hjerte til den kræsne forbruger på udvalgte cafeer og restauranter.
”Småt er godt” og vi er stolte af vores størrelse, hvor der er plads til grundighed, kærlighed, gamle traditioner og fordybelse i vores håndværk og vi udvikler konstant på de klassiske øltyper. Vores brygger, får inspiration fra årstiderne, trenden inden for mikrobryg og andre ølkulturer og vi hylder den bornholmske naturs diversitet med klipper, sand, skov og strand.
Mission
Vi vil tilbyde og udfordre forbrugerne med en unik øl-oplevelse med afsæt i en autentisk Bornholmsk baseret produktion, som er grundlagt på en troværdig, passioneret og ærlig tilgang til håndværket og som giver forbrugeren en overraskende, unik og nysgerrig følelse. Vi bruger de bedst tilgængelige råvarer og prioriterer kvalitet højere end kvantitet. Vi er miljøbevidste og finder løsninger som er bæredygtige.
Vision
- Vi vil vokse uden at gå på kompromis med den håndværksmæssige kvalitet og nærhed.
- Vores øl skal være kendt og sælges på udvalgte udskænkningssteder og specialbutikker der støtter vores værdier og er villig til at betale for og værdsætte kvalitet.
Værdier
Passion
Vi tager hjertet med på jobbet og fordyber os i ølbrygningen med kærlighed, troværdighed, grundighed og nytænkning.
Godt håndværk
Vi ønsker som ”små” at fastholde en autentisk og ærlig tilgang til ølbrygningen med anvendelsen af gode råvarer.
Bæredygtig
Vi er miljøbevidste og vil løbende optimeres alle dele af vores virksomhed sådan at den bliver så bæredygtig som mulig.

