Invitation til kombineret jubilæums- og fødselsdagsreception
Det er den 25. Ølfestival® i København i år. Det er tilfældigvis også min fødselsdag den dag + at jeg den 1. april 2026 har været ansat i Danske Ølentusiaster i 20 år.
Derfor vil det glæde os rigtig meget at se jer til en lille reception med øl 🍻, bobler 🍾, kage 🍰 og snacks
Torsdag den 28. maj i Lokomotivværkstedet
Det midterste repos står klar fra kl. 19-21, hvor I alle er meget velkomne til at kigge forbi.
Med venlig hilsen
Rie Sørensen, Ølfestivalkoordinator
Godt at vide inden vi mødes til Ølfestival® 2026
- Udstillerarmbånd — I år har vi nye farver armbånd til jer. Et udstillerarmbånd kan byttes til ét nyt én gang under ølfestivalen. Flere udstillerarmbånd kan tilkøbes under Ølfestivalen. I kan fortsat give gratis smagsprøver til kolleger og venner med stribede armbånd – men det går lidt ud over jeres omsætning.
- Poletter — Vi har indkøbt nye poletter til i år. De er lyserøde og lavet af opsamlet tyggegummi i England blandet med granulat. I bedste genbrugsstil. Vi afregner 11,00 kr. ex. moms pr. lyserød polet. Det vil sige, vi tager ikke imod røde, sorte, grønne eller gule poletter ved poletafvejningerne.
- Parkering — Har du bestilt parkering, så send en mail med dit køretøjs registreringsnummer til [email protected]. Parkeringen gælder fra torsdag den 28. maj kl. 14.00 til søndag den 31. maj kl. 14.00. Før og efter disse tider skal man bruge parkeringsapps.
- Festivalbilletter — Skal du bestille billetter til dine gæster? Send en mail til [email protected] og få tilsendt dit eget bestillingslink.
- Øl-upload — Det er endnu ikke alle øl, som er kommet på øllisten på Ølfestival.dk. Har I problemer med upload, så kontakt venligst [email protected].
Har I spørgsmål eller andet, er I meget velkomne til at tage fat i os på [email protected].
Højt Skum fra
Festivalkoordinator Rie Sørensen
