Wordenskjolds Ølrute

Siden 2015 har jeg lavet mindst én liste over øl, jeg anbefaler at smage på Danske Ølentusiasters Ølfestival. Det startede som en sjov del af min egen forberedelse til festivalen, men det har spredt sig. Sidste år var der 30 ølruter på ølfestival.dk. Det er stadig sjovt at høre fra de enkelte bryggerier, når deltagerne […]

Siden 2015 har jeg lavet mindst én liste over øl, jeg anbefaler at smage på Danske Ølentusiasters Ølfestival. Det startede som en sjov del af min egen forberedelse til festivalen, men det har spredt sig. Sidste år var der 30 ølruter på ølfestival.dk. Det er stadig sjovt at høre fra de enkelte bryggerier, når deltagerne efterspørger de øl, jeg foreslår.

Jeg er igen at finde hos Det Lille Bryggeri, men denne gang kun om fredagen. Kom forbi Det Lille Bryggeri på stand 06 og smag noget af Renés gode øl og få en snak om øl.

Ingen anbefalinger fra mig uden at nævne Håndbryggernes (stand B-17) og Herodes (stand D-22) stande. Man ved ikke, hvad der er på hanerne til hver session, men det er i begge tilfælde nogle dygtige ildsjæle, der brygger øl, hvor man kan få smagsoplevelser ud over det sædvanlige.

Min liste over 10 øl skal altid kun tages som udgangspunkt. Når man går rundt på festivalen, skal man selvfølgelig lade sig inspirere af, hvad man kommer forbi. Og måske hører man andre tale om en bestemt øl.

Dette års 10 anbefalinger fra Wordenskjolds er som altid inspireret af de oplevelser, jeg får på min vej rundt i øldanmark.

Husk at drikke et glas vand imellem hver øl, når du alligevel skyller glasset. Rigtig god ølfestival.

Mange ølhilsner
Claus Jacob Wordenskjold
Modtager af Danske Ølentusiasters Regionale Ølpris 2018
www.wordenskjolds.dk

[ug_unik_standplan]