Wordenskjolds Ølrute

Så skal vi til det igen...


Jeg skal igen stå på Det Lille Bryggeris stand, så selvom der som sædvanlig er mange nyheder med, så er de ikke med på min liste. Kom forbi Det Lille Bryggeri på stand C-07 og smag noget af Renés gode øl og få en snak om øl. Jeg står på Det Lille Bryggeris stand til den første session fredag og til den sene session om lørdagen.

Jeg vil også nævne Håndbryggernes (stand B-17) og Herodes (stand D-13) stande. Man ved ikke, hvad der er på hanerne til hver session, men det er i begge tilfælde nogle dygtige ildsjæle, der brygger noget øl, hvor man kan få nogle smagsoplevelser ud over det sædvanlige.

Listen er lavet lørdagen før festivalen, hvor ikke alle bryggerier har fået lagt alle deres øl op. Så måske er der tilføjet nogle siden. Min liste over 10 øl skal altid kun tages som udgangspunkt. Når man går rundt på festivalen, så skal man selvfølgelig lade sig inspirere af, hvad man kommer forbi. Og måske hører man andre tale om en bestemt øl. Sidste år var en af dem der gik vilde rygter om Alexander the Great fra Hjort Beer. En vild øl som jeg er glad for, at jeg fik smagt.

10 anbefalinger fra Wordenskjolds til årets ølfestival i Lokotivværkstedet. At vælge 10 øl ud af de mange hundrede øl er svært. Så husk at lade dig inspirere, når du går rundt på festivalen. Det er til en ølfestival som denne, hvor man også skal prøve noget af det, som man ikke har smagt før. Det kunne jo være, at du lige pludselig fandt en IPA, sour, pilsner, stout eller noget helt femte, som giver dig en oplevelse ud over et sædvanlige. Og husk lige at tage et glas vand imellem hver øl, når du alligevel skyller glasset. Rigtig god ølfestival.

Mange ølhilsner
Claus Jacob Wordenskjold
Modtager af Danske Ølentusiasters Regionale Ølpris 2018
www.wordenskjolds.dk

[ug_unik_standplan]