Kom til blindsmagning

Vær med til at blindsmage pilsner på Ølfestival 2024.

Hvad er egentlig Danmarks bedste pilsner? Der er kun én måde at finde ud af det på – nemlig gennem blindsmagning. I samarbejde med Beerbloggers.dk og Meny/Dagrofa arrangerer Danske Ølentusiaster ”Danmarks Største Blindsmagning”, som finder sted på Ølfestival 2024 – henholdsvis den 24. og 25. maj kl. 16.30 – 17.30 (i pausen mellem de to sessions).

Blindsmagningen tager udgangspunkt i supermarkedsøllet – altså et fast sortiment, der distribueres bredt i Danmark. Det er desuden en publikumskonkurrence, og vi trækker efterfølgende lod blandt deltagerne om 2 x 2 fribilletter til Ølfestival 2025.

Deltagelse i smagningen og fem ekstra smagepoletter koster 100 kr. og kræver, at man i forvejen har billet til Ølfestivalen, samme dag som smagningen, enten til en af de to sessions eller en heldagsbillet. Der er plads til 80 deltagere pr. blindsmagning. Vinderøllen kåres lørdag den 25. maj kl. 18.00.

Du klar til at komme til blindsmagning!

Du er heldig! Der er stadig få pladser tilbage til blindsmagning.

Pris

Selve Blindsmagningen koster kun 100 kr. og giver dig adgang til Blindsmagningen. Samtidig får du fem poletter, som kan bruges under Ølfestivalen.

Billet til Blindsmagningen inkluderer ikke adgang til Ølfestival 2024, og du kan ikke deltage i Blindsmagningen alene. Du skal have enten session eller heldagsbillet til den dag.

Hvordan fungerer det?

Når du ankommer til Ølfestival 2024 skal du huske at vise din billet til både selve festivalen, og til blindsmagningen. Så får du et armbånd for hver.

Deltager du i 1. session:

Du får to armbånd i indgangen. Armbåndet for Blindsmagningen sikrer, at du kan blive i hallen, når session er slut. Husk at du kan hente dine fem poletter i medlemsservice i Blok A.

Deltager du i 2. session:

Kom i god tid til Lokomotivværkstedet, da Blindsmagningen starter, når første session slutter. Du får i indgangen et armbånd for din ølfestival-billet og en for blindsmagningen. Sidstenævnte sikrer, at du kan komme ind, når alle andre bliver lukket ud efter første session.

Deltager du i begge sessions:

Du får to armbånd i indgangen. Armbåndet for Blindsmagningen sikrer, at du kan blive i hallen når session er slut. Husk at du kan hente dine fem poletter i medlemsservice i Blok A.

[ug_unik_standplan]