Af: Christian Scheffel
Uha, hvor var det dejligt at være på Ølfestival igen. Jeg havde sidst været på Ølfestival i 2019, så det var dejligt at hilse på en masse mennesker, som jeg ikke havde set i fire år. Derfor gik meget af årets festival selvfølgelig også med at smage dejlige øl fra allerede kendte bryggere, som jeg havde glædet mig til at hilse på igen. Men der var også – med fuldt overlæg – planlagt at møde nogle nye bryggerier, som jeg ikke havde smagt øl fra før. Jeg smagte ikke noget fuldstændig revolutionerende fantastisk øl fra disse nye bryggerier, men mindre kan gøre det.
Blandt andet mødte jeg tre bryggerier, der kan fortælle en bedre historie end de fleste. De havde mere på hjerte end kun at brygge godt øl. Tre bryggerier, som gerne vil drive forretning i større eller mindre omfang, men med en aktivistisk dagsorden. De kommer næppe til at dominere den danske ølverden, men jeg synes, at de er vigtige. Fremtiden er nok ikke, at alle bryggerier – eller alle virksomheder i det hele taget – har en aktivistisk dagsorden, men de, der har det, er inspirerende. Forhåbentlig kigger de andre bryggerier i denne retning og tænker at ”her kan vi faktisk også gøre det lidt bedre”. De fleste kender vel efterhånden People Like Us. Mon ikke der er andre bryggerier, der gennem årene har kigget på People Like Us og tænkt, om de også selv havde plads til at ansætte medarbejdere med en diagnose?
BRØL
Bryggeriet BRØL har eksisteret i nogle år. Navnet kombinerer BRØd og ØL, og formålet er at brygge øl på indsamlet overskudsbrød. Inden for de realistiske muligheder der nu engang er for et dansk bryggeri, så tænker de bæredygtighed ind i alle dele af processen. Men det vigtigste og mest unikke er selvfølgelig, at der brygges øl på brød. Jeg har ikke tidligere smagt deres øl, men kunne i hvert fald konstatere at de er et rigtigt godt sted. For et års tid siden opgraderede de fra nano-bryggeri til ”rigtigt” bryggeri, med gærtanke på op til 5000 liter. For nylig er der ansat ny brygmester, svenske Nelly, som har erfaring fra Dugges og Poppels.
Uanset hvor mange fine ord jeg læser om et bryggeris formål og tanker, så kan jeg ikke undgå at fælde den endelige dom ud fra, hvad der er i glasset. Og der var fire gode øl med på festivalen. Alle fire var brygget på Kveik-gær, som er en taknemmelig gær, der omsætter hvad som helst, og samtidig giver de fire øl en tydelig profil. Jeg var særlig glad for Sipping on the Clouds. Det er en New England IPA, men brygget på godt saltet surdejsbrød, der giver øllet en let saltet profil, som den syrlige nordtyske øl Gose. Derfor er den ret tør, men ekstra fyldig, og har desuden en rigtig dejlig juicy humleprofil. Der var også en humlet pilsner, Like You Give a Damn, (stadig på kveik-gær) og en mørk og kraftig brown ale, Borderline, der nærmede sig en porter.
365 Brew
De seneste år har #metoo-bevægelsen for et anstændigt arbejdsliv også ramt nogle af de danske bryggerier. Det har forhåbentlig allerede fået de fleste til at tænke over, hvordan man tilskynder at alle opfører sig ordentligt. Ud over de menneskelige omkostninger, er vi jo heldigvis nået til at dårlig opførsel også kan koste dyrt på bundlinjen. Men der er stadig langt i mål. Ølbranchen er ikke bare traditionelt meget mandsdomineret, men også præget af at indtagelse af alkohol ligger i naturlig forlængelse af produktionen.
Det var derfor meget forfriskende at komme til 365 Brews stand og blive mødt af et banner med bryggeriets værdier. På bordet foran fadølsanlægget lå bryggeriets Code of Conduct, der hvor man hos andre bryggerier finder information om bryggeriet. Dette adfærdskodeks eller formålsparagraf handler om respekt, tolerance og inklusion. Det slutter meget passende med ordene ”Opfør dig ordentligt. Når man drikker vores øl, er alle velkomne. Det skal kunne mærkes.”
Og i fadølsanlægget var der naturligvis godt øl til alle. Bryggeriets hidtil eneste øl hedder Beer For All, og det var bare batch nummer to, der var på festival. Det er en juicy New England IPA, af den slags, som godt kan minde om noget, man har smagt før, men yderst velbrygget. En øl man sagtens kunne hygge sig med i adskillige timer en solrig eftermiddag.
Stepping Stone
Inklusion er også kodeordet hos Stepping Stone. Det er et lidt mere etableret bryggeri end 365, og har medarbejdere ansat, så her er der ikke bare værdipolitik, men også en konkret ansættelsespolitik. Som navnet siger, vil de gerne være en trædesten på vej mod arbejdsmarkedet. Som hos People Like Us, ansætter de folk, der bliver overset af andre virksomheder, men ud fra et bredere grundlag end kun diagnoser.
Yuliia er en universitetsuddannet grafisk designer. Hun flygtede fra Kyiv for et år siden, og måtte i ni måneder arbejde med rengøring i Danmark. Så fik Stepping Stone fat i hende, og nu udvikler hun bryggeriets visuelle identitet og bruger sin uddannelse. Bryggeriets tre stiftere har baggrund i forskellige jobs, der handlede om menneskelig omsorg, og kan nu dyrke det på et helt nyt niveau.
Jeg var allermest glad for en øl, som slet ikke er min stil. Den nye øl, der simpelthen bare er døbt Friendly, er en berliner weisse tilsat hindbær. Den smagte ikke af saftevand, og ikke af gær, hvilket er mine normale problemer med øltypen. I stedet var den en god hindbæroplevelse, der samtidig ikke efterlod tvivl om, at det var en øl. God forfriskende balance mellem syrlighed og bær-sødme. Bryggeriets oprindeligt første øl, First Step, var også en meget behagelig New England IPA, præget af citrus-humle.
